+45 22 31 57 77
Holkebjergvej 14, 5250 Odense SV
info@okboligsalg.dk

Hjulets Kvarter 266, 5220 Odense SØ

Hjulets Kvarter 266, 5220 Odense, Danmark
  • Ejendoms type: rækkehus
  • Tilbud: Åbent hus , Til Salg
  • Pris.: 1895000
  • Brutto/netto: 8051
  • Ejerudgifter: 1240
  • By: Odense SØ
  • Post nr.: 5220
  • Vejnavn: Hjulets kvarter 266
  • Boligareal: 96 m2
  • Byggeår: 1978
  • Grund areal: 313 m²
  • Energimærke: c

Beskrivelse

 Fremvisning efter aftale.

Velholdt gårdhaverækkehus i Holluf Pile.

Nyere renoveret og godt indrettet med en spændende planløsning….

Lækkert gårdhaverækkehus med fantastisk beliggenhed i lukket vænge i det grønne Holluf Pile. Der findes golfbane, vild natur, dejlige grønne områder, stisystemer til Odense centrum, Hollufgård og ikke mindst en veldrevet grundejerforening med flotte arealer, legepladser mv.

Området byder på institutioner, Hollufpile Skole, Indkøb, offentlig transport og hurtig tilgang til både ringveje såvel motorvejen. Alt er tæt og indenfor kort afstand- og dog befinder man sig i grønne og skønne omgivelser. Det Nye OUH vil inden længe stå færdig i nærheden og vil være placeret indenfor gåafstand. Ligeså er SDU og Campus inden for kort afstand. På den anden side af golfbanen mod Killerup finder man Rosengårdcentret, Bilka, Ikea m.fl. Og inden længe vil Odense ny Letbane ligeledes gå forbi området.

Godt indrettet, praktisk og spændende planløsning, hvor man typisk vil benytte indgangen ved bryggers eller entre via egen hoveddør. Bryggers har nyere HTH-indretning, hvor alle tekniske installationer er flot gemt væk i et teknikskab. Der befinder sig for øvrigt ny Fiber-NET kobling fra EnergiFyn (Waoo), hvor man er sikret hurtig og billig TV, Radio samt Internet-forbindelse med hastigheder helt op til 1000Mbit. Vælg selv hvad du har behov for.

Praktisk fordeler gang, hvor man ligeledes finder et børneværelse- måske det kunne være et praktisk hjemmekontor med udkig på den flotte og nemme forhave. Mulighederne er mange. Videre i entre finder man ny renoveret bad og toilet, hvor man virkelig har kælet for detaljerne med en smagfuld og praktisk indretning. Og selvfølgelig er der dejlig gulvvarme, håndklædetørre mv. Herefter et stort og dejligt værelse, som kan bruges til enten forældresoveværelse eller et stort børneværelse. Praktisk placeret lige op af bad og toilet. Dette værelse har bl.a. helt nyt gulv som falder naturligt ind i husets indretning.

Køkken, alrum og spisesplads går ud i et- og er delvis integreret ind i stuearealet på en diskret måde, således at begge områder for sig selv fungerer rigtig godt. Køkkenet er nyere og der findes helt nye hårde hvidevarer, dvs. opvasker, komfur med induktion samt køl/frys – alle i børstet stål. Fra køkken er der udgang til baggård, som er praktisk indrettet med belægningssten, grønne buske og helt aflukket fra bagsiden uden indgang. Et lækkert gårdmiljø hvor man kan hygge sig med sol, grill osv.

Som vinkelplacering i stueområdet findes det sidste værelse, som enten kan bruges som forældre soveværelse, børneværelse eller måske noget helt andet. Det er stort, rummeligt og lyst og giver mange muligheder.

Huset er lyst og giver en god energi. Forhaven er nemt indrettet med flotte grønne buske, græsplæne i overkommelig størrelse, en rummelig carport med plads til to biler- og slutteligt et stort skur forenden af carporten som gør, at man har plads til et praktisk værksted, redskaber, cykler mv.

 

 

Plantegning

Plantegning

Dokumenter

  • ID: 4083
  • Views: 6857